
​
Vidste du, at byen er fuld af dyr? Bag buskene, under brostenene og oppe på tagene bor en masse spændende arter, som bare venter på at blive opdaget! I DYR I BY'R tager den sjove og livlige Vimse dig med på eventyr for at møde byens hemmelige beboere – fra frække måger og hurtige egern til travle bier og sky bænkebidere.
Sammen med en flok nysgerrige børn lærer vi om dyrene, hvor de bor, og hvordan de klarer sig i byen. Hvert afsnit byder på sjove overraskelser og nye opdagelser, der gør det umuligt ikke selv at få lyst til at gå på jagt efter dyreliv i din egen by. Hvem ved? Måske er der et lille bydyr lige udenfor din dør!








​
Hvert afsnit indledes med en kort intro, hvor Vimse etableres som et fantasi-dyr, der bor over byerne. Nede i byerne bor børnene. De optræder to og to i hvert afsnit og leger sammen på kryds og tværs i afsnittene. Fra sin bolig kan Vimse se med sin kikkert ud over byerne, og holder øje med livets gang. I hvert afsnit støder børnene på et nyt dyr i parken, i baggården, i lejligheden eller på parkeringspladsen. Ved mødet med dyrene, udtrykker børnene enten afsky, ligyldighed eller nysgerrighed omkring dyret. Dette aktiverer Vimse, som dukker op hos børnene.
​Gennem afsnittet introducerer Vimse børnene for viden og fakta om dyret, mens de kigger på og undersøger det. Faktaene vises som sjove animationer, der afspejler børnenes fantasi. Børnene går fra væmmelse og ligegyldighed til at se dyrene som spændende væsner med seje egenskaber og overlevelsesmekanismer. Gennem fakta, animation og fysisk aktivitet opnår børnene ny viden.



​
​​
​
​
​
​​​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​​​​​​​​
​
​
Theo, Olivia, Herman, Liva og Bjørka bor i byen og er alle klar til at lære mere om dyrearter og naturen i deres nærområde. De føler en nysgerrighed på alt det der kribler og krabler. Som børn, der er vokset op i rækkehuse, lejligheder eller i sociale boligbyggerier, er det en relativt ukendt verden for dem. De får hjælp af Vimse, som giver dem viden om de ellers ukendte arter og åbner en ny verden for dem.​​​
​​​​
​​
Vimse bor i sit hjem over skyerne og holder øje med byens børn og byens dyr. Altid klar til at sikre et godt møde mellem disse to arter. Vimse er en slags “bydyrernes ambassadør”, der ved alt om dyr og sjove lege.












​
​​​
For mig er det helt afgørende, at vi lærer kommende generationer at se på andre arter på en ny og nysgerrig måde. Et opgør med den klassiske inddeling af dyr som enten kæledyr, nyttedyr eller skadedyr. Alle tre kategorier, som definerer dyrene i forhold til deres udbytte for mennesker. Det nye blik, skal betragte dyrene som noget, der eksisterer i deres egen ret. Noget som vi som mennesker kan være nysgerrige på.
Serien skal tale til de mange børn, som ikke er vokset op med udflytterbørnehaver eller i naturrige områder. Hvis man er vokset op i en boligblok eller i et rækkehus, kan naturen og dyrene føles meget langt væk eller som noget, der kun findes i zoologisk have. Samtidig er der en kæmpe samtale i gang i samfundet om klimaforandringer, masseuddøen og forsvindende dyrearter. Serien skal klæde børnene på, så de får nogle billeder og et sprog til at forstå og tage del i den samtale.
​​​
Emil Nørgaard Munk
​









TITEL DYR I BY'R
GENRE LIVE ACTION + ANIMATION
FORMAT 8 EPISODER AF 5-8 MINUTTER
MÅLGRUPPE BØRN 3-6 ÅR
PRODUKTIONSSELSKAB NEW TALES
DISTRIBUTØR NORDISK FILM
BROADCASTER TV 2 OIII
SAMARBEJDSPARTNERE STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM, NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS, BUSTER BØRNEFILMFESTIVAL & DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
STØTTET AF DET DANSKE FILMINSTITUT, DEN VESTDANSKE FILMPULJE & NORDISK FILM/TV 2 OIII
​​
INSTRUKTØR EMIL NØRGAARD MUNK
ANIMATIONSINSTRUKTØR SUSI HAANING
MANUSKRIPTFORFATTERE RASMUS FRØKJÆR & EMIL NØRGAARD MUNK
PRODUCERE METTE MIKKELSEN & JONATHAN LANGELUND
REDAKTØRER IDA SCHMIDT & KIRSTINE VINDERSKOV (NORDISK FILM)
KARAKTERDESIGN KATRINE GLENHAMMER
KOMPONIST SUNE KØLSTER
LYDDESIGN ESKE NØRHOLM
FOTOGRAF AGAPI TRIANTAFILLIDIS
KLIPPER ANNE BERG JOHANNESEN
​

